Stereotyper, fordomme og en masse kærlighed

Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt? 

Jo, det første der falder os ind er en slags tvivl. Kunne drengen måske være adopteret? Tanken slog mig ikke en gang at det var drengens mor, første gang at jeg hørte gåden. Stof til eftertanke. 
I skolen havde vi om stereotyper. Vi skulle sætte ord på et billede af forskellige personer - altså placere dem i en boks, hvor de umuligt ville kunne undslippe igen. Ligesom i alle de andre emner vi bliver stillet overfor kan der altid falde en god diskussion, i det her tilfælde, er det om hvor vidt vi har ret til at dømme folk ud fra hvad vi har hørt og set. Kan vi egentlig være bekendt at sætte folk i bås på sådan en kold og kynisk måde? Nej, det synes jeg ikke, men vi gør det sgu alligevel.. For vi er blevet bekræftet i teorien så mange gange at vores hjerne automatisk gemmer små noter og danner det til, en stor og fed opfattelse. Problemet er bare at ofte har vi ikke set, men hørt, og det er der det går hen og bliver problematisk - Når vi danner os indtryk ud fra rygter og dårligt formuleret sætninger.
Min familie stammer fra Gdynia som er en by i Polen. Jeg har aldrig snakket om det, fordi jeg har altid lært at en Polak er utroværdig, billig og drikker meget. Min farmor som kom fra Polen var ingen af de ting, men det mest kærlige og varme menneske jeg kendte til, hun elskede sin familie, fordi hun altid havde lært at familien var det vigtigste og at, ingen var stærkere end det svageste led. Jeg har aldrig rigtig kunne få andres opfattelse af polakkere til at hænge sammen med min egen. Da jeg fik min farmors navn ind i mit for godt 3-4 år siden, og valgte at få det stavet Victoria i stedet for Wiktoria, var det fordi at jeg var bange for at skille mig ud og lod mig selv rive med af al den forpulede sladder. Så den dag idag overvejer jeg at få det ændret igen til det helt originale navn; Wiktoria. 


Men ak ja, jeg tror desværre ikke at alting kan ændre sig, men jeg kan se vores udvikling og jeg håber at vi en dag kan leve i en verden uden fordomme, men med en masse kærlighed og plads til forskellighed!


- Nanna (W)